Lemvig Kommune tilbyder lokal erhvervsrådgivning for virksomheder, der ønsker vækst og innovation
Lemvig Kommune har en ambition om at skabe de bedste rammebetingelser for at drive og udvikle virksomhed i kommunen. Lemvig VidensPas er et lokalt initiativ til erhvervsfremme for etablerede virksomheder, der ønsker at tilføre viden og innovation.
Hvad er Lemvig VidensPas?
Formålet med Videnspas-ordningen er at skabe vækst, udvikling og innovation i kommunens etablerede virksomheder gennem tilførsel af ny viden.
Lemvig Videnspas giver lokale virksomheder adgang til max. 10 timers gratis rådgivning hos lokale private rådgivere.
Det kan dreje sig om rådgivning i forbindelse med f.eks.:
- Samarbejde med studerende/universiteter, f.eks.:
- Studerende der skriver opgave for virksomheden
- Studerende i praktik/mentorordning i virksomheden
- Studiejob
- Opstart af produkt-/konceptudviklingsforløb
- Ansættelse af højtuddannede
- Ansøgninger om tilskud til ansættelser og vidensamarbejder via f.eks.:
- InnoBooster - tilskud til udviklingsprojekter der kræver tilførsel af ny viden
- Landdistriktsvækstpiloter - ansættelse af en højtuddannet medarbejder med tilskud
Hvem kan søge?
Målgruppen er etablerede små og mellemstore virksomheder i Lemvig Kommune med et vækstpotentiale, som kan udløses ved tilførsel af ny viden.
Hvad koster det?
Rådgivningen er gratis for virksomheden.
Rådgivning under et VidensPas er finansieret af lokale, private rådgivere og Lemvig Kommune.
Hvordan søger man?
Lemvig VidensPas administreres af STARTVÆKST-Lemvig.
Kontakt konsulent Gert Løkke Leth for at høre mere på:
Tlf: 2078 7495
Mail: gle@startvaekst-lemvig.dk